Gyldendal | fagportaler

Om Gyldendals fagportaler

Gyldendals fagportaler er udviklet med målet om nem og intuitiv tilgang til læremidlet. Der er en genkendelighed, når der arbejdes i fagportalerne, uanset hvilke fag og hvilke klassetrin der arbejdes på.

Dermed behøver du ikke at bruge unødig tid på at sætte dig ind i nye systematikker, når du skifter til en ny portal.

Fagportalerne er bygget overskueligt op, så det er indholdet og ikke teknologien, der kommer i fokus. Fagportalernes fire grundsten er:
Forløb, Mediebibliotek, Træningsopgaver og Redskaber.

Navigationen foregår via topmenuen, som gør det let at få overblik over, hvilke funktioner og redskaber portalen indeholder.

I alle fagportalerne bliver du præsenteret for en række færdige undervisningsforløb, hvor didaktik, progression og målsætning er tænkt ind, og hvor man kan få overblik over, hvilke færdigheds- og vidensmål det enkelte forløb understøtter.

Opbygningen af forløbene er ens. Alle forløb starter med læringsmål i elevhøjde og indeholder derudover fakta, opgaver, en bred vifte af aktiviteter og forslag til evaluering.

Alt hvad du har brug for på ét sted

* Rigeligt med stof til undervisningen i faget på det pågældende klassetrin. Ingen supplerende materialer er nødvendige.

* Varierede undervisningsforløb af høj kvalitet med tilhørende opgaver, som er udviklet af dygtige læremiddelforfattere med stor erfaring på deres felt.

* Udførlige lærervejledninger, der gør brugen af portalerne overskuelig og ligetil.

* En klar og ensartet struktur i alle forløb.

* Masser af prøveforberedende materiale på de klassetrin, hvor det er relevant.

* Et dynamisk læringsrum, hvor materialerne bliver opdateret og der løbende tilføres nye undervisningsforløb og ressourcer. 

* Masser af digitale ressourcer som i-bøger, videoer, lydfiler, billeder mm.

* Lærerværktøjet Planlæggeren, der gør det muligt at tilrettelægge undervisningen og få overblik over, hvilke læringsmål de enkelte forløb understøtter.

* Færdige årsplaner og forslag til læringsmål, tegn på læring og evaluering.